Går turen til Madeira, skal man være forberedt på alt slags vejr. Selvom denne rejse vil huskes for at være blæsende og våd, lykkedes det mig alligevel at blive forbrændt på issen allerede første dag.
Ugen bød på både sol og regn og blæst, smuk natur, svimlende højder og lækker mad især fra havet til en overkommelig pris. Madeira er et oplagt rejsemål for vandrere, idet øen er udstyret flere hundrede kilometer levadaer (vandingskanaler), som kan følges i gennem den frodige og eksotiske natur.
Vi rejste med Spies, som har flere hoteller at vælge imellem. Søren har for mange år siden været godt tilfreds med at bo på Dorisol Florasol, men Spies kunne ikke garantere os et værelse med havudsigt. For at være sikker på havudsigt, anbefalede Spies os Hotel Duas Torres en km længere ude ad hovedgaden i Lido-kvarteret.
Duas Torres kan vi ikke klage over. Men hotellet ligger noget afsiddes. Der ligger kun få restauranter på denne del af hovedgaden. Men regn med 1 km ind til det større udvalg. Der er 4 km ind til centrum af Funchal. Vi gik både ud og hjem. Men der kører busser til €1,90.
Overalt på øen serveres Madeiras specialitet, espada. En usædvanlig grim sort fisk. Den serveres ofte med stægt banan og er yderst velsmagende.
Mange restauranter tilbyder en turist-menu med hvidløgsbrød, forret, hovedret, dessert og kaffe for bare €9,90. Hvis ikke man forventer en stor gourmet-oplevelse, er det supergod mad til prisen.
A la carte på mellemklasse-restaranterne byder på forretter og desserter til €5-8, hovedretter til €8-16, 1 glas vin €1,50, ½ flaske af husets €7.
Her følger vores ucensurerede dagbog.
Dag 1. Mandag 11/3 – Ankomst
Indlogeret kl. 14:30. Handlede ind til morgenmad i shoppingcentret Forum Madeira lige overfor hotellet og tog vores kufferter med op.
Infomøde med Spiesguide Espen i hotellets bar Zig Zag kl. 17-18:15.
Spiste touristmenu på Restaurant Chanceler: Grøntsagsuppe, hvidløgsbrød, fritteret espada m. banan, Heidi is, Søren karamelbudding.
Det trak ind af den åbne skydedør. Vi lukkede den et par gange, men hver gang varede det aldrig længe før, den stod åben igen. Da tjeneren kom med vores kaffe, overså hun desværre, at døren var lukket og knaldede lige ind i den, så kaffe og mælk drev ned af ruden.
Selvom det var synd for tjeneren, kæmpede både vi og de andre gæster med at kvæle en lille latter. Heldigvis kunne tjeneren heller ikke lade være med at trække på smilebåndet.
2×3 retter plus brød og kaffe 2x€9,50. To glas hvidvin til 2×1,50 og to flasker vand. Ialt 26,70€. Overordentligt billigt og en udmærket kvalitet og service.
Dag 2. Tirsdag 12/3 – Lavadavandring
Vi blev hentet ved hotellet af den lokale guide Anna og chaufføren Arthur kl. 8:30. Lavadavandringer arrangeres med forskellige sværhedsgrader. Vi havde valgt en vandring i Paradisdalen. 6 km. i let terræn af hensyn til Heidis højdeskræk. Receptionen hjalp os med at booke turen med Nature Meetings. Det var en god oplevelse og en god guide.
Hjemme ved poolen kl. 13:30. Søren kravlede forsigtigt i det kolde vand, men kunne ikke holde det ud, og kom lige så hurtigt op igen.
Dag 3. Onsdag 13/3 – Nonnernes Dal
Spiste morgenmad på balkonen. Slentrede derefter rundt i området hvor Søren boede sidst. Det er tæt på Hertz, hvor vi havde booket bil. En VW Polo.
Vi fik Nokia Drive til at dirigere os til Nonnernes Dal, som er én af Madeiras største turistattraktioner. På vejen til dalen gør man fotostop på et bjergpas svimlende 800 meter over byen. I byen spiste vi frokost. Heidi kyllingesalat. Søren tunsalat.
På vejen hjem gjorde vi et kort ophold i Câmara de Lobos, et hyggeligt fiskerleje få km fra hotellet.
Hjemme lagde vi os ved poolen med en is hver. Der drev dog flere og flere skyer forbi solen – nogle med lidt regn, og da Søren satte sig til at nyde en øl, lukkede det helt til, så det blev for koldt.
Til aften spiste vi på Grannys Place, trods Espens advarsler. Vi spiste deres turistmenu €9,90. Grøntsagssuppe, Heidi lammekoteletter og is, Søren svinemedaljon og karamelbudding. Hertil et glas rosévin.
Dag 4. Torsdag 14/3 – Santana og São Vicente
Vi vågnede til regn. Kl. 9 kørte vi, via Ribeiro Frio og øens urskov, til Santana. Regnen stilnede først af, da vi nåede frem til de berømte huse i Santana. Det betød; ingen fotostop undervejs.
Solen brød igennem skyerne da vi, en time senere, nåede frem til lavagrotterne i Sao Vicente. Her meddelte en guide, at hun startede en rundvisning om fem minutter. Den hoppede vi på. (2×8€).
Der var tilføjet en interaktiv vulkanudstilling og 3D biograf siden Søren sidst besøgte stedet.
Vi kørte til kysten og spiste frokost: Heidi lokkedes til at prøve grillede callamari, som ikke var værst. Søren fik fire grillede sardiner, som smagte godt. Begge retter med fritter og salat.
Undervejs til hotellet begyndte det igen at regne voldsomt. Fremme var det heldigvis tørt, men koldt og blæsende.
Vi gik i Forum og fik kaffe og syndig lagkage.
Inden vi gik afsted til aften, vendte uvejret tilbage med fornyet styrke. Derfor havde vi udset os et spisested ikke så langt herfra. Monumental Grill. Her fik vi serveret Madeiras nationaret, espetada (grillspyd). 1/2 husets rødvin. Heidi chokolademouse, Søren passionsfrugtpudding.
Dag 5. Fredag 15/3 – Porto Moniz og Paul da Serra
I dag gik turen til Porto Moniz og Paul da Serra. Først fulgte vi kysten til Ponta do Sol. Derefter hovedvejen til Ponta do Pargo, øens vestligste by. Videre gennem hårnålesving til Achadas da Cruz, hvor vi så svævebanen gå 400 meter ned til den brede faja.
I Porto Moniz spiste vi frokost på restaurant Coras terrasse. Heidi omelet med svampe, Søren omelet med ananas. Kaffe med bollo de mel. Solen havde så meget magt, at vi kunne sidde med korte ærmer.
Herfra kørte vi over højsletten til Funchal. Desværre hang skyerne så lavt, at der kun kunne blive tale om få fotostop. Senere blev sigtbarheden så ringe, at det blev en utryg vej ned mod sydkysten. Heldigvis kunne vi forlade skyerne i bjergene.
Vi afleverede bilen ved 16-tiden (325 km).
Ved hotellet drak vi en øl i “tehytten” på klippekanten før vi for en gang skyld gik vest på, og fandt et pizzaria tæt på, hvor vi spiste til aften.
Herfra gik vi hånd i hånd ad promenaden hjem. Det var dog en stejl tur op til vejen, som næsten tog pusten fra os.
Dag 6. Lørdag 16/3 – Funchal og haverne i Monte
Kl. 9 startede vi vores vandring til Funchal. Vi regnede med, at der var 4 km, og at vi ville være fremme ved 10-tiden. Det passede.
Vi så flere frodige parker undervejs, som Funchal er berømt for.
Butikkerne lukker kl. 13 om lørdagen, så vi besluttede, at kigge vinduer i gågaden og besøgte også byens berømte marked med blomster, frugt og grønt, og fisk.
Vi købte tre par eksotiske frugter til vores morgenmad.
Efter markedet fandt vi Rua Santa Maria med de kunstnerisk dekorerede døre og porte.
Så nåede vi frem til kabelbanen, som skulle transportere os til Montes Tropiske Have og Den botaniske Have.
Heidi var ikke glad for turen, og halvvejs oppe skyede det så meget til, at vi ikke kunne se hvor langt vi havde igen.
Da vi efter 20 minutter var kommet op, skulle vi finde en anden bane, som kunne køre os ned til Den botaniske have med de eksotiske fugle.
Skyerne hang så lavt, at det gik voldsomt ud over fornøjelsen. Der var heller ingen udsigt over Funchal. Flere gange regnede det. Én gang skybrudsagtigt, så vi var fanget under vores paraply.
Tilbage Monte besluttede vi os for at se Den tropiske Have. Det var også en oplevelse. Her var også en fin udstilling med afrikanske figurer og en samling af “precious stones”.
Selv om det efterhånden lysnede, fik vi kun glimtvis udsyn til haven mange flotte motiver.
Da vi kom ned i byen igen, gik vi ind i shoppingcentret vi tidligere havde set udefra. Det var slet ikke så spændende, og hurtigt overset. Derfor gik vi først ned for at se efter vores bus hjem, men endte alligevel med at gå, i forventning om, at vi undervejs ville finde en hyggelig restaurant. Den fandt vi først efter 3 km. Vi spiste begge tornedo. Heidi en lækker chokoladecrememouse. Søren en Nona (bagt cremetærte).
Imens vi spiste drev et tordenvejr over os. Det holdt tørt da vi gik det sidste stykke hjem.
Søren handlede morgenmad og champagne og chips til aften.
Dag 7. Søndag 17/3 – Sidste sol før hjemrejse
Stod op til sol.
Straks efter morgenmad lagde vi os ved poolen.
Ved 13-tiden forsøgte vi at gå ad promenaden til Camara de Lobos, men valgte at opgive, da vi ikke kunne finde andre veje, end langs hovedvejen.
I stedet lokkede Søren Heidi til at gå ad en parallelvej til hovedgaden mod Lidos centrum. Og det var et held. For på en af sidegaderne fandt vi en skønt beliggende restaurant. Vejret var solrigt, så vi kunne sidde ude.
Restauranten havde noget så sjældent som en frokostmenu. Heidi fik en burger special. Søren steak med spejlæg.
Gik hjem til poolen, hvor vi begge faldt i søvn og blev ulige solstegt.
Til aften spiste vi pasta i Forum.