Vi var bare nødt til at besøge Steensgaard en sidste gang , inden de lukker og slukker med udgangen af i år. Det er tre år siden vi besøgte herregården første gang, og vi er begge to enige om, at ingen andre vi har besøgt, kan konkurrerer med det helt fantastiske gods. Siden sidst har vi erfaret, at størrelsen kan have betydning. Steensgaard har, så vidt vi ved, 18 værelser, og det er ikke flere end, at gæsterne føler sig rigtigt velkomne. Til sammenligning har Hindsgavl mere end 80 værelser, og det virkede faktisk alt for stort og upersonligt.

Sidst vi besøgte Steensgaard, overnattede vi i en sidebygning. Denne gang betingede vi os, at vi kunne få et værelse i hovedbygningen, som er en charmerende og spændende bygning fra 1523 med et miskmask af bindingsværk, røde teglsten og kampesten. Og så ligger den bare så postkortsmukt omkranset af voldgraven og spejler sig i søen.

Traditionen tro, nåede vi frem til eftermiddagskaffen på terrassen. Trods en elendig kold og våd sommer var det sommerlige temperaturer som prægede weekenden. Og selvom vi var nået til 1. oktober, gik vi tur omkring søen i korte ærmer.

Middagsmaden var naturligvis en udsøgt fornøjelse, med fem retter med lokale råvarer og vinmenu.

Desværre lukker herregårdpensionen til nytår, når Steensgaard overtages af et ægtepar fra Hellerup. Vi kunne ellers godt unde dig, at besøge herregården, hvor værterne har været utroligt gæstfrie. Værterne har dog planer om, at åbne en herregårdspension på Broholm efter samme koncept. Og hvis kokken er den samme, glæder vi os til at besøge herregårdspensionen i de nye rammer nær Gudme.