Ville det ikke være dejligt, hvis man kunne sætte sig med morgenkaffen på en terrasse midt i staudebedet? Eller nyde en læskende drik i solen, imens sommerfugle og honningbier summer lystigt i blomsterne omkring én? Sådan tænkte vi, inden vi tog det første spadestik, til den største udvidelse vi på én gang har planlagt i vores have.
Nogle vil nok mene, at vi ikke er rigtigt kloge. Som om vi ikke har nok at gøre med at pille ukrudt og passe og pleje vores roser, dahlia, solhatte og andre allerede etablerede staudebede, har vi nu kastet os ud i at udvide med yderligere ca. 26 m2 staudebed.
Idéen kom til os, fordi vi tit ser hyggelige gamle haver, hvor man kan gå på “opdagelse” ad havegange, og blive overrasket over at opdage et fint spejlbassin og finde hyggekroge, hvor man kan sætte sig og tænke store tanker eller bare falde i staver. Sådan er vores have ikke – endnu.
Flere metoder er overvejet til forarbejdning af jordstykket, som idag er en del af græsplænen. Vi har overvejet at fræse stykket. Men vi forudser, at det efterlader en betragtelig mængde græstotter, som vi så kan have fornøjelsen af at fjerne bagefter. Nu viser det sig til gengæld også, at en fræser slet ikke er en mulighed, da jorden er fyldt med murbrokker og glasskår.
Vi har i stedet besluttet os for, at skrælle græstørven af, og lægge den til side imens vi graver et par spadestik længere ned. Græstørven smider vi i bunden af bedet, før vi hælder den rensede jord oven på. Denne metode var vi i starten lidt flove over, da den virker lidt oversprings-agtig. Med lidt research har det heldigvis vist sig, at være en tilpas anerkendt metode. Haveselskabet kalder græstørven “et værdifuldt muldlag” og beskriver en metode, som kaldes reol-gravning.
Hvor hurtigt arbejdet skrider frem, afhænger af vejret. Lige nu er det kun det øverste spadestik, som er fugtigt og behageligt at grave i. Nedenunder er jorden næsten som beton. Så lidt regn hver nat vil gøre underværker. For meget regn, så bliver det et pløre. Følg med i de kommende artikler.